ID TIL FORNYELSE AF PAS

KOPI AF PAS

 

Fornyelse af pas

 

Der kan være forskellige årsager til, at din hest ikke har et spansk pas. Vi giver her et par eksempler:

 

1. Grøn stamtavle

Har du en P.R.E., som har den gamle, grønne stamtavle (uden pas), så kan du få udskiftet stamtavlen med et fuldt pas ved at søge om en identifikation af din hest.

 

2. Ingen papirer

Hvis du har købt en hest af spansk udseende, og du opdager, at hesten er microchippet, så kan du gennem foreningen få tjekket, om hesten er indskrevet i stambogen.

 

Hvis den er det, og papirerne ikke kan fremskaffes af den ene eller den anden årsag, så kan du her søge om at få identificeret din hest.

 

I disse tilfælde skal du søge om en ydelseskode 115. Du finder standard ansøgningsblanketten her>>

 

Du skal som minimum have en ejerkode for at kunne få lavet en ID kontrol af din hest.

 

Kopi af pas

 

Har du mistet passet på hesten f.eks. på grund af en brand, en vandskade - eller det simpelthen er bortkommet - kan du søge om at få lavet en kopi. For at kunne få lavet en kopi af hestens pas, skal hesten stå i dit navn, og du skal som minimum have en ejerkode.

 

Du skal udfylde en standard ansøgningsblanket (den samme som du finder ovenfor ved kode 115) og søge om ydelseskode 401. 

 

Når du har indsendt blanketten og betalt for ydelsen, modtager du et sæt papirer (som ligner indskrivningspapirer) og 1 blodtypekort. Du skal herefter kontakte en af de godkendte dyrlæger og få ham/hende til at udfylde papirerne. Det hele sender du dernæst til en af de to stambogsdelegerede i foreningen.

 

Papirerne bliver sendt til ANCCE, og der bliver lavet DNA af hestens blod. Er hestens blod kompatibelt med dens forældre, kan der nu laves et nyt pas.

Er hestens blod ikke kompatibelt med forældrene, bliver der søgt i blodbanken efter kompatible DNA profiler. Findes disse ikke, kan der ikke udstedes papirer på hesten.